Historie

historie

Grundlaget for ForEn Koldings tilblivelse, er flere års henvendelser fra foreningslivet til Kolding Kommune på mere, lettere og yderligere hjælp til det at drive en forening, bibeholde og udvikle frivillighedskulturen.

Foreningssekretariat blev derfor grundlagt/opstartet den 4. april 2023, som en selvejende forening, som ikke ligger i kommunalt regi, men dog med et opstartstilskud fra Kolding Kommune på kr. 1,2 mio., som fordeles med 600.000 det 1. år, 400.000 år 2, og 200.000 år 3, hvorefter ForEn Kolding skal være selvfinansierende.

I og med ForEn Kolding er oprettet som forening, og opbygget helt fra bunden, har vi på egen krop samlet en masse brugbare erfaringer til det at starte en forening, opbygge den og ikke mindst drive den lige fra idé til handling/gøremål.

ForEn Kolding, lanceres med det formål at styrke Koldings mangfoldige foreningsliv og fremme et endnu stærkere fællesskab i byen.

Vi ønsker at samle alle indenfor Kolding kommunes grænser i et stærkt fællesskab omkring det at udvikle foreningslivet og de frivilliges vilkår, og gøre det i tæt dialog og samarbejde med det politiske bagland, Kolding Kommunes instanser, andre instanser hjælpende foreningslivet i Kolding og erhvervslivet

Ved samarbejde og fælles indsats kan vi gøre Kolding stærke på foreningsområdet!